Online e-magasiner Advice seneste tiltag inden for produktudvikling er elektroniske online magasiner, som produceres i samarbejde med Danmarks førende udbyder af elektroniske magasiner i København. E-magasiner placerer sig midt i mellem et website og det trykte magasin - det kombinerer de bedste ting fra både offline og online, så læseren stadig har fornemmelsen af at læse et trykt magasin men samtidig opnår internettets mange muligheder for interaktivitet - heriblandt flash effekter og tv-indlæg.
- Vi kommer ikke uden om, at elektroniske magasiner er den mest oplagte og driftige udvikling i magasinverdenen i mange, mange år. Flere virksomheder har allerede set behovet for at give kunderne noget mere, for det hele handler jo om at finde nye måder at tale til folk på. Med udviklingen af elektroniske magasiner kommer vi længere ud, end hvad almindelige kommunikative tilgange tilbyder, fortæller adm. direktør Anders Bruun.
Advice udvikler og producerer blandt andre elektroniske online magasiner. Se et udpluk af vores e-magasiner nedenfor.